Stafet for livet 2017 den 17. og 18. juni

Odder Atletik og Motion deltager igen i år i dette store arrangement i ret OK Odder.

Formål:
Det er et indsamlings arrangement til fordel for kræft, temaet i 2017 er ”SAMMEN ER VI STÆRKERE”

Se meget mere på: stafetforlivet.dk/stafet/odder. Bemærk programmet, der foregår rigtig mange sjove ting hele døgnet.

Hvad skal ske?
Fra lørdag den 17. juni kl 11.00 til søndag den 18. juni kl. 11.00 skal vi have en deltager på en af de 2 ruter.
Om vi går, løber baglæns eller løber maraton er helt op til den enkelte deltager. Det vigtigste er at vi er med og får et fælles oplevelse sammen. Hele arrangementet starter med fælles optog fra Torvet til Pladsen kl. 10.30.

Hvis vi bliver nok, vil jeg gerne have en særlig ”Stafet” time lørdag eftermiddag eller aften, hvor vi skiftes til at løbe en runde i særligt højt tempo. En løbetur om natten ved solopgang kan anbefales, det er en super fed oplevelse.

Hvordan gør vi?
Efter tilmeldingen, vil der blive lavet en tidsplan, så vi ikke behøver at være på pladsen alle 24 timer. Ønsker til tidspunkter må meget gerne sendes til undertegnede.

Vi vil have et telt på pladsen, hvor der vil være socialt samvær og hygge for dem der ikke er på ruten. Hvis der er nogen der har lyst til at bage en kage er det naturligvis meget velkommen (sig lige til inden, så vi ikke får 25 kager).

Der kan også købes mad i madteltet, det fungere dog bedst hvis det forhånds bestilles, da det typisk bliver udsolgt ret hurtigt. Forudbestilling kan ske hos undertegnede, (senest den 6. juni)

Tilmelding.
Du skal selv tilmelde dig på: stafetforlivet.dk/stafet/odder/tilmeldte-hold/hold/6999 det koster 100,- kr. for voksne og 50,- kr. for børn/unge under 18. år. Pengene går direkte til indsamlingen. Jo før i får jer tilmeldt, jo før kan jeg lave en tidsplan, hvor jeres ønsker bliver opfyldt.

Spørgsmål og kontakt.
Holdkaptajn Keld Caspersen, kdc@dlg.dk eller 2211 8761.