Træningsplan fra uge 37 – 2026
Velkommen til den nye træningsplan/træningsstruktur, som “søsættes” fra mandag i uge 37 – 2026.
Den nye træningsstruktur bygger på en tanke om at tilbyde så god og alsidig træning som muligt for alle. Træningen opbygges med henblik på at kunne træne sig op til et fremtidigt mål, hvis man har ambitioner om dette.
Det er også muligt at bruge træningen som vedligehold af den form som man allerede har opbygget.
Der vil være følgende træningshold:
- Hold 3/træner 3: På dette hold kan man træne sig op til at løbe 10 km, hvis man følger træningens program. Den normale træning består af intervaller mandag og en tempotur om onsdagen, på ca. 4 til 6 km, og en længere tur om lørdagen på omkring 5 til 7 km. Hvis man følger træningsprogrammet, vil der være mulighed for at deltage i yderligere distancetillæg om lørdagen. Træningerne vil foregå i et pace omkring: 6:30 – 7:15 min/km.
- Hold 2/træner 2: På dette hold kan man træne sig op til en halvmarathon, hvis man følger træningens program. Den normale træning består af intervaller mandag og en tempotur om onsdagen, på ca. 5 til 8 km, og en længere tur om lørdagen på omkring 10 km. Hvis man følger træningsprogrammet, vil der være mulighed for at deltage i yderligere distancetillæg om lørdagen. Træningerne vil foregå i et pace omkring: 6:15 – 6:45 min/km.
- Hold 1/træner 1: På dette hold kan man træne sig op til en marathon, hvis man følger træningens program. Den normale træning består af intervaller mandag og en tempotur om onsdagen, på ca. 10 til 12 km, og en længere tur om lørdagen på omkring 20 km. Hvis man følger træningsprogrammet, vil der være mulighed for at deltage i yderligere distancetillæg om lørdagen.
- 3-4-5-holdet: Det vil også stadig være muligt at løbe på 3-4-5 holdet, som bliver til 4-5-6 holdet, med nye ruter fra Spektrum.
- Gåholdet: Husk også at vi har et rigtig hyggeligt og fint gåhold. Dette hold er den oplagte mulighed for dig der gerne vil gå en tur i rask trav, med god stemning. Gåholdet er også et rigtig godt alternativ, hvis kroppen har brug for en pause fra løbet.
Med andre ord, er der rig mulighed for at deltage i træningen på alle niveauer.
Når man kommer til træning er det trænerens forventning at man har sat sig ind i dagens rute/program.
Vi kommer til at løbe på færre forskellige ruter, så alle kan huske ruterne.
Vi glæder os til at komme igang med den nye struktur.
Se træningsplanerne herunder (husk at man kan scrolle og zoome, for at se det hele).
Vi ses. Cheftrænerteamet, Michael og Jan
Hold 1/træner 1
Hold 2/træner 2
Hold 3/træner 3
4-5-6 Holdet – ruter
4 km fra Spektrum mandag
https://www.plotaroute.com/route/3428205?units=km

5 km fra Spektrum onsdag
https://www.plotaroute.com/route/3428186?units=km

6 km fra Svømmehallen lørdag
https://www.plotaroute.com/route/3428176?units=km

