Ungdom

Hvad er atletik?
Du kender sikkert til nogle af atletikkens discipliner som f.eks højdespring, spydkast og 100 meter løb. Men der er mange, mange flere øvelser at give sig i kast med. Derfor er der mange forskellige mennesker – store og små, hurtige og langsomme, høje og lave osv. osv. – der dyrke denne sportsgren. Atletik er for alle, der er interesserede i at dyrke en idræt med mange muligheder.

Når man lige er startet på ungdomsatletik gælder det mest om at overgå sig selv – at sætte personlige rekorder. Mange atletikstævner går kun ud på at forbedre sig – f.eks. nåle-stævner, hvor man deltager i flere discipliner

Efterhånden som man har prøvet lidt af hvert, finder man ud af hvad der er ens favoritøvelser. Så kan man rette sin træning mod disse øvelser.

Ungdomsatletik i Odder Atletik & Motion
Vi træner selvfølgelig hovedsagelig i at løbe, springe og kaste, og der findes rigtig mange træningsmetoder til at forbedre sig i atletikkens mangde discipliner
Men ikke al træningen går ud på at træne f.eks. tilløb, afsæt eller kasteteknik. I atletikken benytter vi også boldspil, stafetlege og mange andre aktiviteter, som er med til at forbedre koordination, teknik og styrke.
Meget af træningen foregår om sommeren på atletikbanerne og om vinteren i salen. Men der er også mulighed for at træne andre steder. F.eks. kan vi tage ud i terrænet – skov eller strand – og lave terrænlege

Stævner for ungdom
Ungdomsatleterne kan deltage i mange stævner året rundt både inden- og udendørs

Holdkampe
Holdkampe er noget specielt for atleter. Man deltager både på et hold, men samtidig konkurrerer man individuelt – dvs. hver for sig i hver sin øvelse.
Det er et af vores mål hvert år at stille hold i Jydsk-Fynske Holdmesterskaber.

Et nyt tiltag fra Region Østjylland er en regionsturnering for hold, hvor vi over to runder skal samle point sammen

Nålestævner
Et nålestævne er en form for trekamp, hvor man samler point sammen i både løb, spring og kast. Får man point nok bliver man belønnet med bronze-, sølv- eller guldnål. Nålestævner afholdes både indendørs og udendørs

Mesterskaber
Der afholdes både danske, jyske og DGI mesterskaber i atletik. Her er det ikke point, der kæmpes om, men placeringer og medaljer. Når man har lidt mere rutine kan man blive udtaget til at deltage i mesterskaber.

Kontaktperson:
Steen Petersen tlf: 8655 4421 / email: spt@steen-petersen.dk