Træningsændring fra mandag 04 Januar
Af: Mogens Slyngborg
Hej Allesammen,
Rigtig godt nytår til Jer alle.
De næste 3 måneder ændrer vi vores nuværende mandagstræning.
Vi har de seneste par måneder udelukkende arbejdet med løb på bakker, hvilket har givet en rigtig godt ballast for træningen de næste 3 måneder.
Vi vil ændre træningen som følger:
Hver mandag vil 1 ansvarlig planlægge og gennemføre træningsforløb efter følgende kategorier:
Tempoløb / intervalløb / socialholdløb / stafetdistancer / og andre former for løb. Løb på bakker indgår stadig som en mulighed i træningen, men det er den enkelte ansvarlige som planlægger og gennemfører den enkelte træning.
En stor gruppe løbere har allerede givet tilsagn om at planlægge og gennemføre en eller flere træningsaftener og undertegnede har valgt at være "frivillig koordinator" på denne træning.
Jeg tager selv første træningsaften den 04. januar og forventer at kunne sende komplet skema ud på nettet i løbet af nogle dage med angivelse af navnet på ansvarlig og muligvis og lidt om indholdet de forskellige træningsdage.
Skulle der sidde folk derude som virkelig brænder for at planlægge og gennemføre en træningsaften så må I gerne kontakte mig snarest muligt.
Nytårshilsner fra Mogens
01.01.2010