Jan Christensen er Odder Atletik Profil
Af: Claus Buur
Liselotte Kristoffersen har valgt Jan Christensen til at være Odder Atletik profil på odderatletik.dk. Ideen er at udvalgte klubmedlemmer svarer på en række spørgsmål - så vi får præsenteret en række medlemmer i Odder Atletik & Motion.
Navn:
Jan Christensen
Alder:
43 år

Jan slapper af efter 10 hårde kilometer til 1900 Stafetten
Civilstatus:
Er gift med Dorthe og sammen har vi Caroline, Alberte og William.
Vi bor Østerlunden 46 i Saksild.
Job:
Er ansat ved Tøjeksperten Odder og Handelsfagskolen i Skåde.
(som man kan se har Jan flere job - har selv tænkt på, om det også er ham der spiller skurken Robbie Rotten i børneserien Lazy Town? / red.)
Favoritferiested:
Helt klart og uden tvivl Club La Santa – det er bare det fedeste sted i verden for folk der elsker sport!
Hvornår startede jeg:
Jeg startede med at løbe mere fast efter militæret i slut 80érne.
Hvornår blev jeg medlem:
Da vi købte butikken i 2002 blev jeg meldt ind i klubben.
Hvor ofte løber jeg:
Det sidste års tid er det blevet til konstant meget træning, for at hærde sener og muskler til endnu større mængder. Jeg forsøger derfor ofte at løbe både morgen og aften, men så ikke så langt af gangen.
Sportslige mål:
Målet har jeg arbejdet på et stykke tid – det er at runde 200 km på 24 timer og jeg satser på det sker i 2010. Det er i hvert fald gået efter planen i 2009 – så nu skal det sidste klemmes ud af kroppen (hovedet).
Største oplevelse:
At løbe i mål i Sahara efter knap 250 km i ørken og høj varme. Det er det ultimative løb for krop og psyke – bare der var nogen der gad med derned….
Bedste løbesko:
Skal jeg vælge en bliver det New Balance 1073.
Et godt råd:
Hvis man er stædig og målrettet med sin træning, så når man også de mål man sætter sig. Man skal aldrig give op. Man skal sætte sig mål fordi man KAN.
Næste profil:
Det bliver den 100 km aktuelle debutant John Harry Rasmussen.
Se tidligere Odder Atletik Profiler:
13.09.2009